Fredericia Kommune vil have et større fokus på at introducere eleverne i folkeskolen for velfærdsuddannelser – heriblandt SOSU-uddannelsen. Spørgsmålet er, om fagets ry og image er overskyggende for elevernes valg af uddannelse.
Af Emilie Rosenberg Brandt
Det er svært at få de unge til at vælge velfærdsuddannelserne. Social- og Sundhedsskolen i Fredericia er ingen undtagelse. De optager omring 125 elever om året sammen med deres afdelinger i Horsens, Kolding og Vejle.
”Det er jo ikke særlig mange. På landsplan er det omkring 1000 elever på alle vores 15 skoler, ” siger Pernille Benzon, der er skoleansvarlig for kommunikation og marketing på SOSU-uddannelsen.
Formand for Unge- og Uddannelsesudvalget i Fredericia Kommune, Pernelle Jensen (V), anerkender, at det bliver et problem, hvis ikke flere uddanner sig indenfor SOSU-området.
”Vi har brug for 28 flere SOSU’er om året frem til 2030. Det er et markant tal,” siger Pernelle Jensen.
Unge vil arbejde med mennesker
I folkeskolen er brobygning noget, som har haft betydning for, at en del af eleverne starter på SOSU-uddannelsen, fortæller Pernille Benzon. Derudover ved mange af folkeskolens elever allerede, at de vil uddanne sig indenfor SOSU-området og har taget beslutningen i 4. eller 5. klasse, fordi de har familie, der arbejder indenfor samme område.
”Det er unge mennesker, der vil arbejde med mennesker, og nogen vil bruge det til at uddanne sig videre,” siger Pernille Benzon.
Mangler opbakning fra skolen og forældre
Pernille Benzon mener, at det er uddannelsens image, der kan være problematisk i forhold til at få nye elever.
”Det er jo ikke nogen hemmelighed, at uddannelserne i mange år har haft et ”tørre røv- image”. Det gør, at det kan være svært for de unge at se sig selv i det. Og det kan være svært for deres forældre at se dem i det,” siger Pernille Benzon.
Hun fortæller, at UU-vejlederen og de unges forældre ofte vil råde dem til at tage gymnasiet.
”Det er en udfordring, hvis ikke forældrene og UU-vejlederen bakker op om uddannelsen, ” siger Pernille Benzon.